Huse & byggeri

Byggeprocedure

For at sikre ensartede regler for alle, samt sikre at naboer kan leve sammen efter eventuelle om- og tilbygninger af husene, skal vedtægternes § 6 følges, når en haveejer ønsker at bygge nyt hus, skur eller i øvrigt bygge omfattende om.


Spørgsmål vedr. byggeri kan naturligvis stilles til bestyrelsen.


Udover de overordnede byggeregler som beskrevet i Hf. Brønshøjholms vedtægter kan det være rart for både nuværende og kommende haveejere at kende arbejdsgangen, før man kan påbegynde en om- til- eller nybygning.


Bestyrelsen har derfor udfærdiget nedenstående orientering, som er det, en haveejer skal levere, før den til enhver tid siddende bestyrelse kan tage stilling til en ansøgning og udstede den fuldmagt, ansøgeren skal bruge for at kunne søge videre hos kommunen.


Københavns Kommune har i de seneste år fundet på flere små ting, som en ansøgning skal indeholde, så nedenstående liste er ikke nødvendigvis fuldkommen, men så tæt på, vi kan komme.



Det, der skal produceres, er:


  1. En plantegning af det nye hus, som det kommer til at se ud. Både den og de øvrige tegninger skal være målfaste og have længde-, bredde, og højdemål påført.. De kan sagtens være håndtegnet på ternet papir, hvis man ikke har adgang til nogle computertyper, men dokumenterne skal altså være målfaste i en eller anden angivet målestok, så kommunen kan lægge en lineal på og måle efter, hvis de har lyst. Og det får de en gang imellem.

  2. En oversigtstegning af det nye hus' placering på grunden. Også målfast og med afstande til skel angivet. Alle bygninger på grunden skal tegnes med; skure, større drivhuse, overdækkede terrasser osv. Det hele tæller ifølge vedtægterne og kommunens regler med i 'det bebyggede areal'. Legehus, cykelhalvtag, brændeskur og den slags småting gør ikke.

  3. Opstalter. Altså det nye hus set fra syd, øst, nord og vest. Også målfaste.

  4. Alle tre ovenstående elementer skal både laves for de gamle/nuværende hus/bygninger og de nye/kommende. Dette er et forholdsvis nyt tiltag fra kommunen, så de kan sammenligne med den seneste ansøgning, de har modtaget og godkendt for loddet.

  5. Situationsplan over de nærliggende huses placering. Fås ved henvendelse til teknikforvaltningen i Njalsgade eller ved at søge her.

  6. En lille tekst, der kort uddyber lidt om, hvad det er, man vil. Altså en tekst, der beskriver processen, materialevalg samt en udregning af den samlede byggeprocent. Både hvad angår den nuværende og den kommende. Kommunen giver som skrevet i vedtægterne dispensation til, at 'det bebyggede areal' kan være op til 20 procent af grundens samlede areal. Detaljerne står i vedtægterne. Grundarealet står på forsiden af haveejerens andelsbevis. Dette dokument skal skrives under af haveejeren, så alle er enige om, hvad der gives godkendelse til, og haveejeren har sit på det rene i en salgssituation og over for kommunen og foreningen. Her skal også påføres ejendomsskattenummeret, som kan findes på SKAT's hjemmeside. Klik på 'ejendomsvurderinger' nederst til højre i den blå blok. Klik dernæst på 'slå en bolig op' i den gule bjælke. Vælg så København Kommune og skriv 'Hf. Brønshøjholm' i vejnavn. Herefter kan man finde frem til sit ejendomsnummer.

  7. Før bestyrelsen kan give den fuldmagt, man skal bruge for at søge videre hos kommunen, skal haveejerens naboer skrevet under på dokument 1, 2, 3 og 6. Det er ikke nok med mundtligt tilsagn. Det er sådan, man ender i alt muligt nabogøgl lige pludselig. Naboerne skal have lov at se jeres tegninger, så alle er med på, hvad byggeriet indebærer. Derefter skal de skrive ‘godkendt’, underskrift og dato på, og så videre til bestyrelsen, som derefter med god samvittighed kan give jer en fuldmagt til at søge videre med hos kommunen. Når tilladelsen er modtaget fra kommunen, sendes en kopi videre til bestyrelsen. Først derefter må byggeriet påbegyndes. Alle ovenstående dokumenter skal afleveres digitalt til bestyrelsen på mail: haveby@gmail.com.


Ovenstående kan virke voldsomt ved første øjekast, og man skal da også beregne nogle måneder til hele denne ansøgningsproces, men hvis ovenstående gøres rigtigt første gang, undgår både haveejer, bestyrelse og kommune yderligere forsinkelser undervejs. Kommunen benytter sig ofte af de tyve arbejdsdage, de har til at behandle en ansøgning, så hvis noget mangler og skal eftersendes, går der hurtigt yderligere tyve arbejdsdage. Ovenstående skal altså følges ret slavisk, hvis man er interesseret i den kortest mulige sagsbehandlingstid.


Nærmere rådgivning om regler og tilladelser kan fås hos:

Københavns Kommune

Center for Byggeri

Njalsgade 15, 1. sal, 2300 Kbh. S

Tlf: 33665200

Kloak & vand

Guide til ventiler, din sorte vand- og målerbrønd til brugsvand og grønne pumpestation til spildevand


Guide til ventiler

Tryk på linket her, så kan du se finde den ventil, der betjener din have. Du kan finde ud af hvordan dækslet ser ud og hvordan du betjener ventilen. Start med at kig på oversigtskortet.


I Linket finder du:

  1. Oversigt over stopventilers beliggenhed i havebyen
  2. Oversigt over havenummer / ventilnummer
  3. Genfindingsskitser til ventilerne 00 - 92
  4. Enkelte forklarende fotos.



Guide til din sort vand- og målerbrønd

I vandbrønden sidder 2 haner til åbning/lukning af vandet. Imellem disse haner er der en vandmåler, hvor det kan aflæses hvor meget vand der forbruges på din grund.


I nogle af vandbrøndene står grundvandet meget højt. Det bevirker at hanerne kan ruste.

Den høje vandstand har ingen betydning for slanger, muffer og vandmåler. De kan alle ”tåle” vandet. Hanerne lider ingen voldsom nød såfremt de er rustne.

Du kan dog afhjælpe rust ved at du ved lav vandstand:


  1. Børster håndtagene med en stålbørste, og efterfølgende
  2. Smører håndtagene med lidt vandskyende fedt.
  3. Det er vigtigt at begge håndtag "motioneres", dvs. drejes frem og tilbage godt 2 gange om året.


Lukning af vandet for vinteren

Du skal selv huske at lukke for dit vand - det sikrer dig mod frostskader samt at vand løber ud.

Får du en frostskade og vandet løber ud, skal du selv betale for vandet, og det kan blive vældig dyrt. Du lukker for vandet ved at lukke begge haner i din sorte vandbrønd.


Når du har lukket for vandet, skal du tømme dine rør for vand ved at åbne dine haner i huset. Husk også evt. vandvarmer og toiletkumme.


Endeligt skal du tømme rørene ved at åbne den lille ventil i målerbrønden. (Sidder ved siden af de stop-haner du har lukket).


Åbning af vandet om foråret

Luk alle vandhaner i huset. Åbn dernæst for vandet ved at dreje på stop-hanerne i din vandbrønd.



Guide til grøn pumpestation til spildevand


Afløb og kloakrør

Afløb fra dit hus skal tilsluttes pumpen i den grønne brønd/pumpestation på din grund. Rørene fra hus til brønden skal ligge med fald. Fra brønd til den offentlige kloak afledes via en trykledning.


Tilslutning til pumpen/brønden

Arbejdet SKAL udføres af en autoriseret kloakmester, der tilslutter kloakrørene til studsen for neden på brønden. Når kloakmesteren er færdig skal han rengøre og gennemspule alle rør helt rene. Efter at alt er tilsluttet skal vor vandmand sætte pumpen i brønden. Du skal kontakte vandmanden for aftale om isætning.


Følgende må aldrig kommes i afløbet:

  • Faste enheder som f. eks. bleer, bind og nylonstrømper
  • Fritureolie
  • Sand og grus fra køkkenvask og gulvafløb
  • Alle kemikalier (terpentin, olie, malerrester osv.)
  • Tag- og drænvand må ikke tilsluttes kloak eller afløb

Drift af pumpen – den rød/grønne lampe

For at undgå driftsproblemer og evt. driftsstop, må strømmen aldrig afbrydes. Også i vintersæsonen er det bedst at lade pumpen være tændt. Det sikrer at evt. grundvand, der siver ind i rørene kan ledes bort. Du skal dog være opmærksom på, at pumpestationen kun er beregnet til bortledning af spildevand ved normal brug af kloaksystemet.


For at se om pumpen fungerer, er det yderst vigtigt, at den rød-grønne lampe på dit el-skab er synlig. Du bør derfor jævnligt tjekke at lampen lyser grønt.


Eventuelt driftsstop

Ved evt. driftsstop af pumpen vil lampen lyse rødt. Du kan gøre følgende:


  • Vent ca. 5 minutter og se om lampen stadig lyser.
  • Lyser lampen fortsat rødt, kan du kontakte vores vandmand.

Har du problemer med at aflede spildevandet fra dit hus, kan der evt. være stop på dit eget interne afløbssystem fra brønd til hus. Hvis du har installeret en spulebrønd, kan du kontrollere det ved at:


  • Se efter om bundløbet er frit i spulebrønden.
  • Såfremt bundløbet er frit, så fungerer pumpen, og du skal kontakte en kloakmester for at få dine kloakrør undersøgt for evt. tilstopning.

Leverandører og reparatør:

Munck Forsyningsledninger a/s

Billedskærervej 7, 5230 Odense M

www.munck-forsyning.dk


Forslag til kørsel:

Danner Møller Poulsen, dannergyde28@gmail.com


Gennemspuling af pumpen

Når du lukker for vandet om vinteren, eller hvis du ikke bruger dit hus i længere periode, bør du gennemskylle kloakbrønden med rent vand. Det gøres ved at åbne et par haner i huset og lade 40-60 liter vand løbe i afløbet. Så vil kloakbrønden automatisk skylles og blive tømt for snask. Det sikrer mod gæring og lugtgener. Gennemspuling bør derudover ske minimum én gang årligt.

Parkering

Parkering er ikke tilladt i Havebyen, hverken af Haveforeningens medlemmer, besøgende eller håndværker.


Der kommer gradvist flere biler til. Og som det kan ses, er flere og flere biler parkeret på de omkringliggende villaveje.


Efter dialog med vores naboer i grundejerforeningen Kirkemosens Haveby, vil Haveforeningens bestyrelse vil henstille til at vi alle udviser størst muligt hensyn og parkerer hensigtsmæssigt i området fremover.


Dette indebærer bl.a. at vi alle parkerer efter følgende retningslinjer:


  • Sørg for ikke at holde direkte ud for indkørsler.

    Både i den side man parkerer i, men også i forhold til modsatte side af vejen.

    Vejene er så smalle at det er meget svært at komme ud af sin indkørsel, hvis der holder en bil parkeret overfor indkørslen.

  • Fordél bilerne i området. Parker gerne lidt længere væk fra Havebyen, og gå lidt længere i stedet. Parker meget gerne på Pilesvinget.
  • Parkér altid i samme side som andre parkerede biler.
  • Sørg altid for at der kan komme et større redningskøretøj forbi. f.eks. en brandbil! Det burde ikke være noget problem, hvis alle biler er parkeret i samme side af vejen.
  • Hold helt ind til kantstenen (men ikke på den).
  • Klap gerne bilens sidespejle ind.


    Hvis vi alle følger disse ovenstående retningslinjer, vil der forhåbentlig blive lidt færre ”trafikpropper” i området – og samtidig vil det bidrage til bedre naboskab med vore øvrige grundejerforeninger.

    Storskrald

    JA TAK - Hvad kan sættes til storskrald?


    • Indbo som fx møbler, reoler, gulvtæpper, havemøbler
    • Træ til genanvendelse - Søm, skruer mv, der stikker ud skal fjernes eller bøjes ind
    • Byggeaffald af træ, plast og metal fra gør-det- selv-arbejde
    • Stort elektronik som TV, vaskemaskiner osv.
    • Cykler mærket med seddel: ”fjernes af renovatøren”


    Hvordan skal det sorteres, hvor stort må det være?


    • Sættes ”pænt og ordentligt” så det er let at komme til. Skraldemændene tager det ikke med hvis det roder i en bunke.
    • Sættes indenfor den røde afmærkning. Hvis der ikke er mere plads – så vent.
    • Lange genstande må højst være 150 cm.
    • Ting må ikke stables højere end 120 cm, samt må ikke være tungere end hvad to mand kan håndtere.
    • Mindre genstande skal kommes i klare plastsække.

    NEJ TAK – Dette må IKKE sættes til storskrald


    • Imprægneret træ og pvc
    • Rockwoll, glasuld og lign.
    • Gips og gipsplader, mursten, tagsten, tagpap, tagplader, eternit
    • Mørtel, poser med div. ”filler” og spartel
    • Sanitetsudstyr: f.eks. wc’er og håndvaske af porcelæn
    • Jord, sten, grus, beton
    • Tøj og stof - (Benyt fx, tøjcontainer ved Frederikssundsvej 202)


    Se i øvrigt kommunens retningslinjer her.