I Brønshøjholm Haveby er der en festplads. Omkring pladsen ligger et fælleshus, kaldet Det Røde Hus, og en toiletbygning. Pladsen omfatter desuden en legeplads samt et område til renovation med omfattende affaldssortering.
Fælleshuset, Det Røde Hus, er p.t. under ombygning. Når det bliver færdigt vil det omfatte et lille festlokale med tekøkken, et lille bibliotek, værksted, depoter samt et rum med fælles vaskemaskine. I øvrigt råder haveforeningen over visse fælles haveredskaber som ukrudtsbrænder, havetromle, flis-maskine, drænspade, pælebor og lange stiger.
I toiletbygningen er der foruden dame- og herretoiletter, adskilte brusebade med poletsystem samt et særskilt skyllerum til "camping-toiletterne”.
Havebyen har i efteråret 2007 fået etableret fælles vand- og kloakledninger, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem. Nye medlemmer skal – såfremt det ikke er sket - tilsluttes det fælles kloaknet senest 6 måneder efter overtagelse.
Pladsen i havebyen fungerer dels som festplads, dels som vendeplads til køretøjer. Bl.a. skal der være plads til at renovationskøretøjer kan vende. Parkering på pladsen og hovedstien er derfor ikke tilladt, ligesom det af hensyn til foreningens dræn ikke er tilladt at køre på de små stier. Vi har derfor en trækvogn og en sækkevogn, der kan benyttes, når tunge ting skal fragtes til og fra de enkelte haver.
Af hensyn til havebyens mange børn er cykling og knallertkørsel heller ikke tilladt på foreningens stier.

haveby@gmail.com
Hf. Brønshøjholm 44A
2700 Brønshøj
CVR 22409417